LÆRING


Stole og borde til skoler og universiteter

I undervisningslokaler spiller komfort en stor rolle for de studerende. Ikke blot fordi det naturligvis er dejligt at sidde komfortabelt, men i høj grad også fordi, at man har nemmere ved at koncentrere sig om undervisningen, når man sidder godt. En forelæsning på et universitet eller traditionel undervisning i et klasselokale, skal ikke forstyrres af ringe siddekomfort. Hos Engelbrechts er vi derfor enormt stolte af vores ikoniske kontorstol KEVI, som ikke alene er æstetisk smuk at se på, men også utrolig behagelig at sidde i.

Med KEVI, er fokus på det vigtigste

En god siddekomfort er naturligvis altid at foretrække, uanset hvor du skal sidde. Men der er stor forskel på, hvordan vi opfatter siddekomfort alt efter, hvilken kontekst vi anskuer den i. Med fokus på undervisningslokaler og læringsmiljøer, er det optimalt, at du kan sidde længe uden ubehag. KEVI har siden 1958 sikret optimal siddekomfort i kontorer og klasselokaler, og udemærker sig ved, at man som bruger af en KEVI-stol, ikke rigtig tænker over, hvordan man sidder – fordi man sidder godt.

Fleksibilitet giver utallige indretningsmuligheder

Inventar i undervisningslokaler skal – udover helt åbenlyse, lavpraktiske formål – også have en fleksibilitet, så lokalet kan indrettes så optimalt som muligt i enhver situation. KEVI er som udgangspunkt forsynet med dobbeltrullehjul, som Jørgen Rasmussen opfandt i 1965, hvilket gør det let for den enkelte, at flytte sin KEVI stol. Men KEVI fås også som en firbenet udgave, der nemt kan stables, og – takket være et aftageligt koblingsbeslag – sættes op på snorlige rækker, hvilket kan være at foretrække til foredrag og oplæsninger.

 

KEVI – en designklassiker i klasselokalet

KEVI-stolen er designet af arkitekt Jørgen Rasmussen i 1958 og har siden opnået status som en sand designklassiker. I et klasselokale er KEVI et oplagt valg, da dens stilrene ydre og optimale siddekomfort danner de perfekte rammer for et sundt og inspirerende læringsmiljø.

Inspiration er på mange måder et essentielt omdrejningspunkt i undervisningen. Dels er det en fordel, hvis underviseren er inspirerende, ligesom emnet/faget gerne skulle være det for de studerende. Men også de fysiske rammer kan, og bør, indgyde inspiration. Et inspirerende læringsmiljø øger kreativiteten, læringslysten og glæden ved sit studie.

Ordrup Gymnasium

Ordrup Gymnasium

Roskilde Festival Højskole

Kontakt os


Spørgsmål?

Eller kunne du tænke dig at vide mere? Ring til os på +45 33 91 98 96 eller send os en email på info@engelbrechts.com